Ja  Nej 
               

Om INK SALOON

INK Saloon tilbyder eksklusive grafiske invitationer og kort, designet specielt til din anledning via vores online platform. Vi har base i København og vores stil har udgangspunkt i skandinavisk design, kombineret med de nyeste tendenser fra udlandet.

Vi i Danmark er kendt for vores gode smag og udsøgte design. Men når det kommer til stilfulde designs af invitationer og øvrige papirvarer, er udbuddet nærmest ikke eksisterende. Det vil vi hos INK Saloon lave om på ved at give alle adgang til smukke og unikke invitationer og kort. Med vores særligt udviklede platform, gør vi det samtidig sjovt og nemt for dig at personliggøre dit udvalgte design. Ved at benytte den nyeste digitale trykteknik, kan INK Saloon garantere høj kvalitet til en fornuftig pris, samt hurtig levering.

Med et håndplukket team af talentfulde grafiske designere og illustratorer med fingeren på pulsen og øje for de stærkeste trends, sikrer INK Saloon, med Rikke Lénart ved roret, at der løbende kommer nye lækre designs til sitet – skræddersyet til hver enkelt lejlighed.

Hvordan det hele startede

INK Saloon webshop er lanceret i oktober 2013. Men jeg startede med at arbejde på INK Saloon tilbage i 2011, kort efter fødslen af mit barn nummer to. Allerede ved planlægningen af mit første barns dåbsfest, gik det op for mig, hvor ringe udvalget var af invitationskort, som ikke blot kunne rumme det personlige budskab, men også leve op til mine forventninger om lækkert design og høj kvalitet.

Det undrede mig, for jeg kunne da umuligt være den eneste, der mener at en flot og original invitation er til glæde for både giver og modtager. Personligt elsker jeg at komme hjem til folk med opslagstavler, der gør at man kan følge med i alt fra bryllupper til fødselsdage og nyankomne babyer.

Selvom vi lægger al vores hjerte og sjæl i de særlige begivenheder, bærer kort og indbydelser tit mere præg af manglende valgmuligheder end af afsenderens person og smag. Min irritation fortsatte, da jeg søgte invitationer til mit bryllup, til de mange børnefødselsdage og unikke julekort, hvori jeg kunne tilføje et foto af børnene, samt en hilsen.

Det fik mig til at tænke, at det da burde være muligt at sende en indbydelse ud, som udtrykker afsenderens personlighed, er indbydende at se på og samtidig er topdesignet og skræddersyet til lejligheden. Sådan fik jeg idéen til INK Saloon.

Herefter fulgte en forretningsplan, flere års udvikling af et meget intelligent og brugervenligt site og ikke mindst udvælgelse af talentfulde designere fra verden over, der alle har bidraget til en æstetisk, unik og udsædvanlig smuk produktlinje til INK Saloons kunder.

Jeg håber, at du vil finde det fornøjeligt at handle hos os og glæder mig til at kunne hjælpe dig med personlige og stilfulde designs af invitationer og hilsner til alle livets fester, højtider og mærkedage.

Rikke Lénart

grundlægger af INK Saloon.